ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINTERVENLIG UDGAVE




DOK#1 2010 program

DOK#1 - Design og kunsthåndværker marked
52 håndplukkede udstillere viser kraftfuld keramik, rustik & raffineret smykkekunst, glimrende glasdesign & trendy tekstiler. Profilen for markedet er yderst global, med en rækkevidde fra Shanghai til Schweiz.


Toldbod Plads - fredag kl. 12-21. lørdag kl. 10-16




Festlig officiel åbning

Fælles åbning af DOK#1 Toldbodsmarkedet og Kulturnatten:

  • Afsløring af springvandsudstillingen ”Keramik på bølgelængde”
  • Musik af blæsere fra Aalborg Symfoniorkester og Nordkraft Big Band
  • Taler og prisuddeling for ”Årets DOK#1-design” og ”Årets bedste DOK#1-håndværk”

Gå ikke glip af den festilige og farverige åbning med taler, uddeling af priser, musik og overraskelser!

 

Toldbod Plads - fredag kl. 14.30

 


DesignSpot:
c
ooporation//STANDARD (D/CH)

 

Separatudstilling. DOK#1 sætter i år spot på design med den tysk/schweiziske designergruppe cooperation//STANDARD, der viser underfundige værker med mange refleksioner bag.
Gruppens fire medlemmer designer smykker, møbler, belysning og brugskunst i porcelæn. Deres håndværk er upåklageligt – smukt og funktionelt – men det mest opsigtsvækkende er perspektivet. Hver gang er der stillet skarpt, og som regel er vinklen drejet 180˚, så vi ser hverdagens brugsting og pyntegenstande på en ny måde. cooperation//STANDARD viser værker med humor og kant, og møbler, der leger med vores opfattelse af symmetri og balance. Udstillingen på DOK#1 er cooperation//STANDARDs første i Danmark.


Se mere her

Toldbod Plads - fredag kl. 12-21. lørdag kl. 10-16


”Keramik på bølgelængde” – stor springvandsudstilling på Toldbod Plads

Oplev en unik keramikudstilling i springvandet på Toldbod Plads. 17 nordjyske keramikere har udformet hver sin båd/skib/bølge til en installation over temaet "På bølgelængde". 

Hvert skib bliver minimum 60 cm i længden, og resultatet er en hel flåde af forskellige skibe, båret oppe af springvandets stråler. En flot måde at sætte fokus på det enestående springvand – og en ny vinkel på keramiske unikaværker.

 

 


   

Kunstnerisk event:  “Inside the tent”
v/
cooporation//STANDARD (D/CH)

Designergruppen cooperation//STANDARDs varemærke er at sætte nye vinkler på hverdagens og virkelighedens fænomener, som det fremgår af særudstillingen DesignSpot på årets DOK#1-marked. Det vil de også gøre med deres event ”Inside the tent”, hvor gruppens forkærlighed for at lege med lys og effekter vil komme til fri udfoldelse. Kom til eventen og få samtidig et vue ud over springvandsudstillingen ”Keramik på bølgelængde”, med den begyndende skumring ved havnefronten som bagtæppe.   


Toldbod Plads; DOK#1 – DesignSpot -  fredag kl. 20.00



Vi offentliggør løbende events og endeligt program.
Vil du være den første til at høre nyhederne, så tilmeld dig vores nyhedsbrev


HVOR?

 

Toldbod Plads
Markedet finder sted på Aalborgs nye havnefront på den nye smukke Toldbod Plads, der forbinder Aalborg City med havnefronten.


Parkering
Lige over for pladsen på haven er der en stor parkeringsplads, eller du kan benytte et parkeringshus i Aalborg City, f.eks. ”Ved Stranden”. Ved salling og det nye shoppingcenter Friis



Vis stort kort