
Så er DOK#1 – Aalborgs marked nummer 1 for kunsthåndværk & design – klar med listen over udstillere til årets marked. Og profilen for markedet 3.-4. september er yderst global, med en rækkevidde fra Shanghai til Schweiz.
DOK#1 er et censureret marked, og årets deltagere er omhyggeligt udvalgt af en dommerkomité bestående af Nina Hobolth, KUNSTEN, galleriejer Kent Wolfsen og keramiker Laila Stenderup. 50 udstillere er sluppet gennem censuren, og niveauet er højt. Udstillerne fordeler sig pænt over forskellige udtryksformer: Glas, keramik, smykker, tekstil og design.
Re-design og fornybare materialer
Et fælles og tidstypisk træk for flere udstillere er inspirationen fra genbrug og interessen for miljø og bæredygtighed.

Internationale impulser De internationale indslag på årets DOK#1 repræsenterer et bredt udvalg af kunstformer. Fra Shanghai kommer designerduoen Debby Haepers & Wendy Saunders, som fremstiller luksuriøse læderaccessories af mærket ”bodybag” – skulpturelle tasker og halskæder vævet af skind. Fra London kommer møbeldesigneren Alex MacMaster, som står bag bl.a. en opsigtsvækkende standerlampe af papirstynde trælameller. Og fra Schweiz kommer designgruppen Cooperation Standard, som i en særudstilling vil vise eksempler på deres skæve og innovative design inden for møbler, lamper, porcelæn og smykker.
DOK#1 er en del af Aalborg i Rødt, der i år har temaet ”Bølgelængde”. Aalborgenserne kan se frem til den internationale bølge af design, der vil strømme ind over landsdelen i dagene i september.
God fornøjelse med DOK#1 2010!
Linda Leifs & Lone Hagedorn Initiativtagere
|